Anmeldelser fra denne bruger

svar:

Anmeldelse: Snyd og bedrag!

Jeg føler mig godt og grundig snydt af dating B2. For en måned siden tilmeldte jeg mig B2 og det kostede kr. 49 for en måneds medlemskab. Det var dog ikke noget for mig, så jeg ville blot lade medlemskabet løbe ud. Pludselig opdagede jeg at de har trukket kr. 1.365 fra min konto for 3 mdr. medlemskab uden at jeg har givet dem tilladelse til det. Jeg kontakter dem og får oplyst, at jeg ved min tilmelding kunne læse at medlemskabet automatisk blev forlænget med 3 mdr. hvis jeg ikke opsagde aftalen/medlemskabet senest 14 dage før den første aftales udløb. Ved nærmere gennemsyn kan jeg da godt se at det har stået med småt, men jeg kan dog ikke forstå at man blot kunne trække penge fra andres konto uden at få tilladelse hertil. Betalingen var jo heller ikke tilmeldt PBS.
B2 var "så venlige" at oplyse mig at jeg skulle huske at afmelde mig 14 dage før de sidst betalte 3 mdr. medlemskab udløb ellers vil jeg blive trukket kr. 1.365 igen. Hvor er jeg sur og gal over at det kan finde sted. Gad vide hvor mange andre som føler sig snydt af sådan en oplevelse og er det lovligt blot at trække penge fra andres bankkonto.Hvad kan vi gøre for at stoppe den slags forretningsmetoder?